På Skolen ved Søerne tror vi på, at børn gør det godt, når de kan. Vores tilgang er baseret på princippet om, at alle børn har potentialet til at trives og lære, når de får den rette støtte og de rette rammer. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at børn udvikler sig bedst i et miljø med ”low arousal”, hvor de føler sig trygge og anerkendte.
Vi lægger vægt på at skabe en kultur i skole, SFO og klub, hvor børnene mødes med respekt, forståelse og tydelighed. Vores pædagogiske praksis er inspireret af Low Arousal-tilgangen, som fokuserer på at reducere stress og konflikter gennem rolig og empatisk kommunikation. Dette hjælper børnene med at bevare deres selvkontrol og fremmer en positiv læringsoplevelse.
Vi tror på, at når børnene føler sig set og hørt, kan de bedre udnytte deres evner og ressourcer. Derfor prioriterer vi et tæt samarbejde med forældre og andre faggrupper for at sikre, at alle børn får den støtte, de har brug for, både fagligt og socialt.
Hvis børnene har svært ved at gøre det godt i en periode, er det de voksnes ansvar at tilpasse rammerne for børnene, så de bedre kan lykkes.
På Skolen ved Søerne er vores mål at skabe et læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle, hvor alle børn kan blomstre og udvikle deres fulde potentiale.