Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen ved Søernes logo
Mobil menu

Røgfri arbejdsplads – retningslinjer medarbejdere

Frederiksberg Kommunalbestyrelse har besluttet at indføre røgfri skoletid/arbejdstid på alle kommunens skoler og fritidstilbud gældende fra 1. januar 2020. Det betyder, at ingen elever og ansatte må ryge i skoletiden, hverken på eller uden for skolen.

 

Hvorfor røgfri arbejdstid?

Røgfri arbejdstid er med til at forebygge, at børn og unge begynder at ryge. Vi er som ansatte på Skolen ved Søerne rollemodeller for børn og unge. Jo yngre man er, når man begynder at ryge, jo større er risikoen for, at man bliver afhængig.

Hvad er røgfri arbejdstid?

Røgfri arbejdstid betyder, at ingen ansatte må ryge i arbejdstiden – hverken på eller uden for matriklen. Forbuddet gælder også i skolernes fritidstilbud i såvel dag- som aftentimer samt under ture, kolonier, lejrture, kurser, uddannelse mv. Tobaksforbuddet omfatter desuden e-cigaretter, røgfri tobak (snus og tyggetobak) og vandpibe.

Hvad betyder det på Skolen ved Søerne

Såfremt en medarbejder observeres rygende i arbejdstiden, anses det for værende tjenesteforseelse og medarbejderen vil blive indkaldt til et møde med nærmeste leder.

 

Ved festlige lejligheder kan Skolelederen give dispensation til, at der må ryges på udvalgte områder på skolen.

Tilbud til ansatte om rygestop kurser

Er du interesseret i at stoppe med at ryge henvises du til Stoplinien, der på tlf. 80 31 31 31 tilbyder gratis rådgivning om rygestop eller kan henvise dig til et rygestopkursus for borgere i din bopælskommune.