Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Motionsdag i udskolingen

På Skolen ved Søerne afholder vi, som alle andre folkeskoler, skolernes motionsdag fredag i uge 41. Denne dag er en vigtig begivenhed for hele skolen, da trivsel, fællesskab og bevægelse er i fokus. I udskolingen er dagen en af skolens omlagte dage og derfor afkortet til typisk at starte kl. 08.10 og slutte kl. 13.00. Dagen er opdelt i to dele, som er en tradition i udskolingen. Den første del består af en række workshops, som alle elever skal besøge med deres hold. Holdene er blandet med elever fra alle årgange, og de besøger workshops, der indeholder forskellige former for udfordringer, bevægelse og øvelser. Den anden del er det meget vigtige og populære stafetløb rundt om søerne, hvor årgangene dyster mod hinanden i distancen 1 kilometer, og lærerne løber med rundt med deres hold og udfordrer elevernes fysiske kompetencer. Dagen slutter altid af i skolegården med præmieoverrækkelse, og alle ønskes en dejlig efterårsferie.

Motionsdagen fremmer fællesskabet på tværs af årgange, hvor eleverne arbejder sammen, støtter hinanden og skaber nye venskaber. Ved at deltage i motionsdagen lærer eleverne vigtigheden af regelmæssig motion og sunde vaner, som de kan tage med sig videre i livet. Motionsdagen er med til at understøtte skolens værdier og børnenes trivsel og sammenhold i udskolingen.

Vi glæder os altid til skolernes motionsdag!