Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen ved Søernes logo
Mobil menu

Kontaktforældre

Kontaktforældrenes rolle og formål

Kontaktforældrenes rolle er at være bindeled og fremme dialogen mellem elever, forældre, skole og skolebestyrelse med det formål sammen at sikre klassens trivsel, funktion og samarbejde fagligt og socialt.

Kontaktforældrene i en klasse repræsenterer den samlede elev- og forældregruppe i kontakten og dialogen med lærer/pædagog, skolens ledelse og skolebestyrelsen.

Kontaktforældrene er således dem, forældre henvender sig til vedr. forhold, der gælder den samlede klasses trivsel og udvikling.

Kontaktforældregruppen udgør desuden et vigtigt bagland for skolebestyrelsen ifm. udarbejdelse af principper og drøftelser af skolens udvikling.

Valg af kontaktforældre

I hver klasse vælges to kontaktforældre på skoleårets første forældremøde. Valget gælder for et år. Det bør tilstræbes, at flere forældre får mulighed for at være kontaktforældre, og at gruppen består af såvel nye som genvalgte kontaktforældre for at sikre god overlevering af viden.

Liste over kontaktforældre

Umiddelbart efter valget af kontaktforældre udarbejder skolen en liste over samtlige kontaktforældre, som er at finde på Aula.

Information til kontaktforældre

Skolen udsender via Aula velkomstbrev til kontaktforældre. På hjemmesiden findes principper for kontaktforældre, oversigt over skolebestyrelsens medlemmer samt referater fra skolebestyrelsesmøder.

Kontaktforældrenes opgaver ift. til den enkelte klasse

Kontaktforældrene anbefales at afholde 1-2 kontaktforældremøder, hvor en medarbejder fra klasseteamet – oftest klasselæren – kan deltage efter aftale. På disse møder er der bl.a. fokus på klassens sociale trivsel, og konktaktforældrene kan i den forbindelse påtage sig forskellige opgaver: Administration af klassekasse, koordinering af klassearrangementer, indsamlingsaktiviteter til lejrskoler o. Lign.

Kontaktforældre bidrager til klasseteamet med viden om, hvad der rører sig i forældregruppen og blandt elever og formidler ris, ros, ideer etc.

Kontaktforældrenes opgaver ift. skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen afholder 2 årlige dialogmøder, hvor kontaktforældrene forventes at deltage:

  • I efteråret afholdes et dialogmøde for kontaktforældre, hvor der er fokus på skolebestyrelsens arbejde og indsatsområder for det kommende skoleår, og hvor relevante temaer diskuteres. Her kan der også være eksterne oplægsholdere.

  • I foråret afholdes et dialogmøde for alle skolens forældre. På dette møde afgives Skolebestyrelsens Årsberetning.

På dialogmøderne er kontaktforældrene de enkelte klassers talerør og bindeled til skolebestyrelsen, skolens ledelse og forældre i de øvrige klasser - og bidrager med viden, ideer og synspunkter.

Kontaktforældrene er ansvarlige for at formidle viden tilbage herfra til den enkelte klasses forældregruppe.

Vedtaget i skolebestyrelsen d. 19.06.2018