Udskolingen omfatter 6.-9. årgang og har tilknyttet 18-20 lærere samt 3-4 pædagoger fra Klub Filippa.
Selvom skolen er opdelt på flere matrikler, er det en vigtig del af vores forståelse at se skolen som én samlet enhed. Vi betragter hele skolen som et stort fællesskab, hvor alle klasser fra 0.-9. årgang samt alle ansatte er en del af Skolen ved Søerne. For at styrke dette fællesskab planlægger vi aktiviteter i løbet af skoleåret der samler hele skolen.
Disse aktiviteter udgør en væsentlig del af skolens grundlæggende værdier, som I kan læse mere om på vores hjemmeside sammen med andre vigtige links:
Skolens opbygning | .
Skolens børnesyn | .
Værdigrundlag | .
Pædagogisk grundlag | .
Vores pædagogiske grundlag fokuserer på at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn og unge trives og udvikler sig. Vi prioriterer et stærkt fællesskab, faglig fordybelse og en varieret undervisning, som imødekommer forskellige læringsstile.
Undervisningen i udskolingen er præget af variation og omfatter undervisningsformer med bøger og brugen af digitale læringsportaler. Vi bruger ligeledes byrummet til at flytte undervisningen væk fra skolen og klasselokalerne.