Værdier der skal præge Skolen ved Søerne
1. Respekt
2. Ansvarlighed
3. Fællesskab
4. Innovation
Vi ønsker at værdierne skal præge skolen og vil derfor:
* Sikre at værdierne er tydelige og synlige for alle ansatte, børnene og forældre.
* Lægge værdierne ud på skolens hjemmeside og oversætte til relevant sprog
* Udarbejde informationsmateriale til forældre.
* Fremlægge værdierne på forældremøder.
* To gange årligt drøfte en eller flere værdier i det store forum.
* Være opmærksomme på at tydeliggørelsen af værdierne ikke blot foregår gennem italesættelse, men gennem en reel praktisering af dem.
* Bestræbe os på at medarbejdere, ledere og forældre skal være rollemodeller.
NB: Ved begrebet "skole" forstår vi i denne sammenhæng ansatte, børn og forældre.
1. Respekt: Definition af respekt:
Anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse.
Vise agtelse pga. anstændighed og hæderlighed.
(Den Store Danske Ordbog, Gyldendal-2005.)
1. Respekt er vigtig fordi …:
- Det skaber rammerne for de respektive relationer
- Det fremmer samarbejde og engagement
- Det anerkender vores forskellige kompetencer og potentialer
- Det understøtter den enkeltes selvværd
- Det skaber gensidig loyalitet og solidaritet
2. For at fremme respekt på vores skole vil vi:
- Udvikle respektfulde relationer mellem kolleger, børn og forældre med
udgangspunkt i de forskellige kompetencer og roller
- Fokusere på muligheder frem for begrænsninger
- Tage udgangspunkt i hinandens kompetencer og potentialer
- Møde hinanden anerkendende med fokus på et fremadrettet samarbejde
3. Hvor og hvordan kan vi konkret ’se’ værdien er blevet en del af skolens hele hverdag, læringsmiljø og kultur?
- Ved at mål, værdier og handlinger er tydelige
* Ved at vi ser, lytter og inddrager
- Ved at vi tager andre alvorligt
- Ved at der er respekt i hele organisationen
- Ved at vi taler og handler anerkendende
2. Ansvarlighed: Definition af ansvarlighed:
Juridisk og/eller moralsk forpligtelse til at stå til regnskab, garantere eller sørge for noget eller nogen.
(Den Store Danske Ordbog, Gyldendal-2005.)
1. Ansvarlighed er vigtig fordi …:
- Det kan give handlekraft og engagement
- Det kan skabe motivation
- Det skaber balance i fællesskabet
- Det er en forudsætning for samarbejde
- Det fremmer tillid og tryghed
2. For at fremme ansvarlighed på vores skole vil vi:
* Synliggøre og tydeliggøre forventninger til opgaveløsninger gennem veldefinerede opgavebeskrivelser
* Fremme et engagement, der kommer til udtryk i viljen til medbestemmelse og selvbestemmelse og forpligtelse over for fællesskabet.
* Udvise ansvar overfor hinanden og vores fælles omgivelser
* Have fokus på en tydelig og klar intern og ekstern kommunikation
* Sikre at der er en sammenhæng mellem det der siges og det der gøres
* Reagere og handle konstruktivt på de problemstillinger der opstår
3. Hvor og hvordan kan vi konkret ’se’ værdien er blevet en del af skolens hele hverdag, læringsmiljø og kultur?
* Ved at alle gennemfører de opgaver de påtager sig
* Ved at alle udviser et ansvar for fællesskabet
* Ved at alle tager ansvar for de fysiske og æstetiske rammer
* Ved at der handles i overensstemmelse med det det sagte
* Ved at relationerne er præget af sammenhold og fælles retning
* Ved at skolens processer er synlige og tydelige
* Ved at alle skolens aktører har adgang til relevante informationer
3. Fællesskab: Definition af fællesskab:
En gruppe af mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed.
(Den Store Danske Ordbog, Gyldendal-2005)
1. Fællesskab er vigtigt fordi …:
* Det støtter og skaber tryghed for den enkelte
* Dannelse og socialisering foregår i interaktion med andre mennesker
* Det skaber mulighed for samarbejde og udvikling
* Det skaber plads til forskellighed og mangfoldighed
* Det giver flere synsvinkler, udfordringer, synergier og perspektiver
2. For at fremme fællesskab på vores skole vil vi:
* Udvikle fælles traditioner, oplevelser og arrangementer
* Skabe en inkluderende og rummelig kultur
* Være loyal overfor fælles beslutninger
* Se forskellighed og mangfoldighed som en styrke
* Udfordre normalitetsbegrebet
* Forpligte hinanden på at tage ansvar for fællesskabet
3. Hvor og hvordan kan vi konkret ’se’ værdien er blevet en del af skolens hele hverdag, læringsmiljø og kultur?
* Der er plads til humor og glæde
* Der er deltagelse i de fælles traditioner og arrangementer
* Den enkelte er engageret i de fælles aktiviteter og tager ansvar
* Ved at den enkelte tør være sig selv i fællesskabet
* Ved at mangfoldighed er et element i vores praksis
* Ved at der bliver afholdt forskelligartede kulturelle engagementer
4. Innovation: Definition af innovation:
Skabe ændringer i en etableret opfattelse og/eller metode, ved at udvikle nye ideer, metoder og anvendelser.
(Den Store Danske Ordbog, Gyldendal-2005)
1. Innovation er vigtig fordi …:
- Det er med til at bevare motivationen og lysten til læring
- Det er med til at skabe og udvikle læringskulturen
- Det fordrer at vi er på forkant med udviklingen i samfundet
- Det er med til at udvikle nye ideer og metoder i teori og praksis
2. For at fremme innovation på vores skole vil vi:
- Lade os inspirere og udfordre af det samfund, vi er en del af lokalt og globalt
- Gennemføre vidensdeling
- Udvikle os i fællesskab
- Skabe rammer og strukturer, der fremmer eksperimenteren, nytænkning, refleksion og kreativitet
- Sikrekonsolidering af de innovative tiltag
* Kritisk reflektere over teori og praksis
3. Hvor og hvordan kan vi konkret ’se’ værdien er blevet en del af skolens hele hverdag, læringsmiljø og kultur?
* Ved at vi realiserer vidensdeling
* Ved at så mange som muligt deltager i skolens udviklingsprocesser
* Ved at skolens virke og pædagogik fortsat evalueres
* Vi ser muligheder frem for begrænsninger
* Ved at skolen præges af motivation og begejstring
* Ved at udviklingsprocesser dokumenteres til inspiration for andre
* Ved at der er mulighed for forsøg og eksperimenteren