Referat af skolebestyrelsesmøde, tirsdag den 01. oktober 2024
Tidspunkt: | 17:00 – 19:00 |
Referent: | Nicki Mikkelsen |
Til stede: KSS, NM, TJF, Torbjørn, Per, Nina, Tore, Rebekka, Jens Christian, Eva, Vibeke
Fraværende: MV, Tina, Daniel, Elevrådet,
Godkendelse af referat fra sidste møde
Godkendelse af dagsorden
Status fra ledelse
Budget 2025
Der er indført en ekstra lejrskole i budgettet, men det er endnu uklart, hvordan denne skal implementeres i praksis.
De teknisk-administrative personaler (TAP) vil blive påvirket af besparelserne, hvilket betyder, at skolen skal omplacere en medarbejder til et fælles ejendomsserviceteam, der skal betjene alle daginstitutionerne i området.
Som konsekvens vil skolen ikke længere varetage serviceopgaver for de lokale daginstitutioner, som hidtil har været tilfældet, og omplaceringen vil ske i henhold til skolens interne procedurer for personaleflytning og omplacering.
Skærmfri dialogmøde
Udvalgte medlemmer af ledelsen samt Rebecca deltager i Kommunens kommende dialogmøde om at være skærmfri.
b. Formandskab
i. Skolebestyrelsens rolle
Skolebestyrelsen arbejder med overordnede principper og behandler ikke enkeltsager. Arbejdet understøttes af viden og input fra både eksternt, skolen og eleverne for at sikre en kvalificeret beslutningsproces.
Skolebestyrelsen godkender budgettet og timefordelingen, men har ingen indflydelse på den konkrete implementering i praksis.
c. Elevråd
Der ses på muligheden for at indsætte en suppleant, som kan tiltræde i stedet, da den ene af de to nuværende elevråds forpersoner er forhindret i at deltage om tirsdagen på grund af konfirmationsundervisning i samme tidsrum.
Skoleudviklingssamtale (se bilag)
KSS gennemgik og uddybede bilaget fra skoleudviklingssamtalen med skoleafdelingen. Skolebestyrelsens formandskab bekræftede, at samtalen havde været præget af en god og praksisnær dialog, hvor alle parter deltog aktivt.
Skolen afventer det officielle referat fra skoleafdelingen, som efter modtagelse vil blive lagt op på skolens hjemmeside.
Trivselsmåling 2023/24
Statistik om Elevtrivsel | Børne- og undervisningsministeriet (uddannelsesstatistik.dk)
Oplæg KSS ift udvikling
Sådan gør vi på Søerne…
Kommunikation til forældre
Det skal tydeliggøres for forældrene, hvordan skolen systematisk arbejder med resultaterne fra trivselsmålingerne. Tilgangen indebærer afholdelse af årgangskonferencer, hvor alle elever på årgangen gennemgås med data fra personalet og Pædagogisk Læringscenter (PLC).
I arbejdet med den nationale trivselsmåling gennemgår klassepersonalet trivslen i de enkelte klasser. Her analyseres resultaterne, og der udvælges tre konkrete mål, som kan indgå som fokusindsatser i klassen.
Personalet kan anvende værktøjet klassetrivsel.dk til yderligere undersøgelser, hvilket kan generere supplerende data, der understøtter en målrettet indsats.
KSS og TFJ udarbejder et skriv, som efterfølgende sendes ud til skolens forældre.
Fastholdelse og rekruttering
Opgørelse af baggrund for personalets ophør
KSS gav en oversigt over personaleomsætningen og præsenterede en sammenligning med data fra øvrige skoler i kommunen.
Ledelsen informerede om nyansættelser og fremhævede de erfaringer og kompetencer, som de nye medarbejdere har tilført skolen.
Rekruttering og status på nyansættelser
Ledelsen redegjorde for de initiativer, der er iværksat i forbindelse med rekruttering, herunder at der i jobannoncer lægges vægt på skolens børnesyn samt muligheden for mentorordninger. Responsen fra ansøgere har indikeret, at dette har haft en positiv indvirkning på deres valg af SVS som arbejdsplads.
Ledelsen gjorde opmærksom på, at det kan være udfordrende at rekruttere kvalificerede kandidater til visse fag og fagkombinationer, samt at der er en opmærksomhed på et lavere optag på både lærer og pædagoguddannelserne, og de udfordringer det i fremtiden kan medføre.
Evt. og næste møde
Korte kommentarer til Åbent Hus
Ledelsen vurderer, at årets Åbent Hus-arrangement igen var velbesøgt, og både forældre og børn deltog aktivt ved at udforske skolens faciliteter og prøve de forskellige aktiviteter.
Tore har modtaget data fra Tina, som stod i skolebestyrelsens bod under arrangementet. Denne data vil blive fremsendt til de øvrige skolebestyrelsesmedlemmer.
Kursus for nye medlemmer, opfølgning fra sidst
KSS afventer fortsat svar fra kommunen vedrørende, om der fortsat tilbydes kurser til nye skolebestyrelsesmedlemmer
Til næste møde: SFO og Klub tema
Til næste møde: Dialogmøder
Til næste møde: Forældrefolder