Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen ved Søernes logo
Mobil menu

SFO Søstjernen


SFO Søstjernen er et fritidstilbud for elever på Skolen ved Søerne.  SFO'en ligger på Niels Ebbesens Vej sammen med indskolingen og mellemtrinnet og tilbyder pasning for elever fra 0.-3. klasse før og efter skoletid.

Læs mere om SFO Søstjernen nedenfor

 

SFO Søstjernen

SFO Søstjernen er en del af Skolen ved Søerne – En folkeskole i Frederiksberg kommune. SFO Søstjernen er derfor underlagt de grundlag, der i den øvrige organisation er formuleret herfor.

Hjørnesten for skolens samlede virksomhed er skolens værdier, mission og vision- samt pædagogiske grundlag. Alle grundlag findes på www.skolenvedsoerne.aula.dk

SFO Søstjernen agerer i tæt samarbejde med indskolingen, da vi har fælles børn i fælles lokaler. Samarbejdets formål er at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag, samt at udfolde de potentialer, skolen- og SFO’ens kerneydelser giver det enkelte barn.  

SFO Søstjernen er del af en folkeskole, der har undervisning som den væsentligste kerneydelse. Som SFO har vi mulighed for at aktivere børnene på andre måder end dem, der anvendes i skolens undervisning. Læring i en fritidspædagogisk ramme har afsæt i børnenes interesser, personlige og sociale kompetencer. Rammen for udvikling af børnenes personlige- og sociale kompetencer på SFO Søstjernen er leg, aktiviteter og det samvær, der opstår gennem relationerne på SFO’en.

 

Organisering

SFO Søstjernen er grundlæggende opdelt i tre etager – Rød, Gul og Hvid. På alle 3 etager arbejdes der aldersintegreret, hvilket betyder, at man her vil finde at børnegruppen er sammensat på tværs af 0.-3. årgang.

Aldersintegration er valgt, da vi finder, at børnene profiterer af samværet med hinanden, tillærer sig vigtige kompetencer af hinanden på tværs af alder samt er dygtige kulturbærere for nye børn, der modtages som kommende 0. klasser 1. maj hvert år.

For at kunne lokalisere børnene og for at børnene kan lokalisere hinanden i vores store hus, har vi et elektronisk system der hedder Tabulex. Tabulex anvendes af børnene som et redskab til at orienterer sig om aktivitetstilbud og lokalisering af venner. Dagligt krydses børnene ind når undervisningsdagen slutter af en pædagog og i den forbindelse bliver de præsenteret for dagens mulige aktivitetstilbud. Børnene skal selv i løbet af eftermiddagen krydse sig ind ift. hvor de opholder sig i bygningen således, at børn, forældre og personale kan finde dem når der er behov herfor. Tabulex anvendes derudover til at krydse børn ind og ud, ferietilmelding, afhentning og gå hjem aftaler mv. Det er derfor vigtigt, at forældrene anvender og hjælper eget barn med at anvende systemet korrekt.   

Primærpædagoger:

Hver klasse i indskolingen har tilknyttet én eller to klasselærere. Endvidere er der fra SFO’ens side tilknyttet en primærpædagog, der indgår i tæt samarbejde med lærerne om klassen. Der er tildelt primærpædagogressourcer i undervisningen på 0.-3. årgang.

Denne funktion er bl.a. iværksat for at sikre opmærksomhed på alle SFO’ens børn, hvilket igen medvirker til at fremme den enkeltes trivsel i den samlede hverdag på Skolen ved Søerne.

Primærpædagogen arbejder et fastlagt antal timer i den faglige undervisning, som den understøttende undervisning hvert skoleår og varetager endvidere kontakten til klassens forældre i SFO-regi. Dermed er primærpædagogen medvirkende til at bygge bro mellem undervisnings- og fritidsdel. Primærpædagogen deltager derudover i forældresamarbejdet ved f.eks. skole-hjemsamtaler og forældremøder. Klassens primærpædagog er den man som forældre på SFO’en henvender sig til. Enten via Aula eller personligt, hvis man har spørgsmål til barnets hverdag og trivsel eller vigtige informationer omhandlende særlige omstændigheder i familien eller andet.  

 

Alsidige aktivitets tilbud

Vi tilstræbe at have et alsidigt aktivitets tilbud som f.eks. bevægelsesaktiviteter, billedkunst, udbud af medie aktiviteter, drama, kor, dans, leg, naturoplevelser mv. Derudover har vi også faste aktiviteter der udbydes dagligt som f.eks. perleværksted og spil. Dette da en del børn har brug for aktiviteter af mere rolig og mental fordybende karakter efter en aktivitetsfyldt undervisnings dag.

Der skal, ud over de planlagte aktiviteter, være plads- og tid til børnenes egen virksomhed, beskæftigelse og leg. Vi prioriterer- og skaber derfor rum til børnenes frie leg og ser det som en værdifuld beskæftigelse i SFO’en, da legen er et frirum fra en travl og ellers aktivitetsfyldt hverdag. Legen danner ramme for børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi. Endvidere er legen den væsentligste kilde til etableringen af venskaber.

Den frie leg skal dog ikke overskygge fokus på det enkelte barns behov og udvikling. Børnene skal derfor også møde udfordringer gennem andre relationer og aktiviteter. Disse udfordringer kan forekomme gennem krav om deltagelse i bestemte aktiviteter, hvor personalet skaber ramme for at ny udvikling kan opstå.

En gang om måneden holdes der børnemøde på de 3 afdelingen. Her har alle børn mulighed for at gøre deres indflydelse gældende og komme med gode ideer til aktiviteter. En gang om måneden har hver afdelingen en mad dag, hvor børnene på skift laver mad til hele afdelingen.

I skoleferier holdes der børnemøder om mandagen og her planægges ugens aktiviteter og tur aktiviteter med børnene. Der hænges opslag op i løbet af mandagen ift. turaktiviteter den pågældende uge.

Hver måned udkommer Søstjernens månedsblad med info om nogle af de aktiviteter der har været i løbet af måneden, samt info om udvalgte kommende aktiviteter. SFO Søstjernens månedsblad sendes ud via Aula og hænges op på de 3 afdelinger. 

Du kan se alle udgaverne af Søstjernens Månedsblade her på aula under menupunktet "Månedsblade".