Principper for klassedannelse på 0. årgang
Mål
At få dannet nogle velfungerende klasser, der bliver gode rammer for læreprocesser og et dynamisk og inkluderende læringsmiljø
Flg. kriterier indgår i dannelsen af de nye klasser
Klasserne skal:
- være et godt læringsmiljø for alle elever
- give bedst mulige forudsætninger for den enkelte elevs progression i læring
- være nogenlunde lige store
- have så ligelig en kønsfordeling som muligt
- have så ligelig fordeling af tosprogede elever som muligt
- have en nogenlunde fordeling af elever med særlige behov
Forløb
Fra 1. maj – august:
Børnene bliver fra starten i maj inddelt i flere mindre grupper end antallet af kommende klasser. Hver gruppe får tilknyttet en kontaktpædagog, som i perioden frem til klassedannelsen medio november, varetager kontakten mellem skole og hjem hvad angår både undervisning og SFO. I denne periode vil pædagogernes fokus ift. klassedannelsen primært være at undersøge og understøtte dannelsen af nye relationer.
Fra august – medio november:
Hver gruppe bliver frem til medio november tilknyttet en børnehaveklasseleder, der har gruppen/grupperne fast hver dag i morgenmodulet. I denne periode vil pædagogernes og børnehaveklasseledernes fokus primært være på hvilke læringsmiljøer, der understøtter den enkeltes læring. De nye 0. klasser vil være dannet mhp. start senest 1. december.