Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen ved Søernes logo
Mobil menu

Retningslinjer for ferieafholdelse uden for skoleferierne

I udgangspunktet skal ferie og fridage afholdes inden for rammerne af skolens ferieplan, og skolen forventer, at ansøgninger om frihed herudover – så vidt muligt begrænses.

Når elever holder fri uden for skolens ferie – og fridage, giver det forstyrrelser i forhold til den planlagte undervisning, både for de elever, der holder ekstra ferie og for klassen. Elever, der holder ekstra ferie, kommer til at mangle dele af den undervisning, de skulle have haft, og det kan være svært at fastholde kvaliteten i planlagte projekter og gruppearbejder for de elever, der er i skole, hvis mange af klassekammeraterne er væk på ekstra ferie.

På Skolen ved Søerne har vi fokus på trivsel og faglighed. Skolens lærerteams planlægger undervisningen i de enkelte klasser, så der bliver den bedst mulige sammenhæng mellem de forskellige fag til gavn for det enkelte barns samlede læreproces. Denne sammenhæng bliver sværere at fastholde, hvis barnet ikke er kontinuerligt i skole.

Skolen har hverken forpligtelse eller ressourcer til at tilrettelægge lektier og opgaver til elever, der holder ekstra ferie. Lærerne kan heller ikke forventes at lave en særlig opsamling i forhold til elever, der grundet skolefrihed kan være gået glip af introduktionen til et nyt emneforløb.

På baggrund af dette er det forældrenes ansvar at holde sig orienteret om, hvad klassen har lavet under afholdt ekstra ferie, f.eks. via en aftale om løbende kontakt med en bestemt klassekammerat. Ligeledes er det forældrenes ansvar at drage omsorg for, at deres barn får indhentet det forsømte.

Såfremt skolen anmodes om ekstra ferie – fridage, følges flg. procedure:

  • Såfremt det drejer sig om en til to dage, kontaktes klasselæreren.
  • Såfremt der anmodes om frihed af længerevarende karakter, kontaktes skolelederen via besked i Aula.